fbpx

Måden der mixes på har udviklet sig utrolig meget, men formålet er det samme. 

Nemlig at justerer de individuelle optagelser, så alt lyder godt, i et samlet lydbillede.

På mange måder minder mixing om madlavning. Kokken tilføjer forskellige ingredienser for at lave den perfekte ret.

Hvis han tilføjer for meget eller for lidt af nogle ingredienser, så smager det ikke så godt som han ønskede. 

Det samme er gældende for mixing. Du justerer (mixer), de forskellige optagelser sammen, til du har den perfekt blanding. Altså et samlet lydbillede. En samlet ret. 

 

Førhen blev der brugt dyre mixing consoles, som var forbundet til dyre effektmaskiner. Derfor var det også meget dyrt for artister og bands at få lavet en indspilning og et mix i et lydstudie. 

 

I dag er det noget anderledes. Vi er skiftet fra analog mixing til digital mixing. Det betyder, at alle som har en computer, har muligheden for, at mixe deres egen musik, uden det behøver at koste en formue.

Er mixing en nødvendighed?

Mixing er i høj grad en nødvendighed. For hurtigt at referer tilbage til kokken, så er det for eksempel vigtigt, hvor meget chilli, salt eller peber kokken vælger at tage i sin ret. Lige så vel er det vigtigt, hvordan man sætter de forskellige spor af lyde sammen. 

Selvfølgelig skal man eksperimenterer, men når man laver et mix, er det for at få den sang man arbejder på, til at lyde bedst mulig. Det kræver mange års erfaring før man kan begynde at lave rigtig gode mixes, men der er nogle basis ting som er godt at vide.

Mixing – En form for værktøjskasse

Mixing er meget mere end kun justering, af volume på de forskellige spor. Selvom det selvfølgelig er en stor del det, så er det bestemt ikke det eneste. 

Så ud over justering af volume, indeholder mixing blandt andet: Panning, EQ, Compression og effekter.

Panning

Panning står for panorama. Det vil sige det er her du vælger, hvilken lyde der skal være i venstre og højre side. Det er vigtigt at man fordeler siden lyde. Hvis man ikke gør det, kan mixet lyde flat eller presset sammen.

Som udgangspunkt plejer bas og kick at være i midten (mono), men prøv at kast dine forskellige lydspor rundt i stereobilledet. Det giver ofte et mere skarp, rent og klar mix. 

Meget centreret før, mere stereo efter.

EQ

Er en forkortelse af equalizer som primært bruges til at fjerne uønskede frekvenser.

Det kunne være en guitar, hvor du gerne ville fjerne de lave frekvenser. Det kunne også være en vokal som lyder lidt harsh i det, så prøv at fjern nogle af de høje frekvenser.

I nogle situationer, kan en EQ også bruges til at booste frekvenser. EQ’ing bliver brugt meget i mixing.

Compression

Compression er for de fleste svært svært at forstå.

Men kort fortalt bruges compression til at skrue op for lav volume og ned for høj volumen.

For eksempel, hvis du har en sanger som synger meget højt nogle steder og meget lavt andre steder, så udligner compressoren volumen.

På den måde laver man en jævn volume fordeling. Compression bruges tit til at tæmme/kontrollerer ens mix. Billedet nedenunder viser før og efter compression.

Effekter

Det kan for eksempel være reverb og delay. Men der findes mange flere effekter, som gør alle mulige forskellige ting.

I et mix bruges effekter typisk til, at give en optagelse noget liv. Det kan for eksempel være en guitar, som skal lyde mere aggressiv, så kunne man bruge distortion til det

Rigtig eller forkert måde at mixe?

Findes der en rigtig eller forkert måde? Både ja og nej. Nok mest nej. 

Et mix handler om at få sangen til at lyde bedst muligt, og så er det i sidste ende lige meget, hvordan man mixer. Lyder det godt, så lyder det godt.

Men naturligvis er det en god idé at lærer nogle besale teknikker som man kan bruge, så man hurtigere kan få et godt mix og så hjælper det også på ens flow.

Afslutningsvis

Du vinder højst sandsynlig ikke en grammy i mixing natten over.

Men hvis du bruger lidt tid på mixing, hver dag i et stykke tid, så kan du nå rigtig langt.

Mixing er en kreativ process, og ligesom alt andet kreativt, kan du altid udvikle og forbedre dig. 

Hvis du har spørgsmål angående mixing, så skriv da endelig til os via Email, Facebook eller Instagram. Vi vender altid tilbage til dig inden for 24 timer og oftest endnu hurtigere!