Guide – udstyr til indspilning hjemme hos dig selv (med priser)
Introduktion
Der er forskellige måder som du kan indspille en sang. Måske har du en ven, som er god til at skrue på knapperne eller du kunne booke tid i et professionelt musikstudie.
Er der en rigtig eller forkert måde at gøre det på?
Nej faktisk ikke.
Det handler egentlig om, hvad du ønsker at opnå og hvor mange penge du vil bruge på det en indspilning. Formålet med denne guide er, at hjælpe dig i gang med at indspille hjemmefra.
I første omgang kan det kan virke uoverskueligt. Især hvis du aldrig har prøvet det før, men faktisk, så er det nemmere end du måske tror.
Du skal bruge :
- Computer
- DAW (Musik program)
- Mikrofon
- Pop Filter og Kabel
- Stativ
- Hovedtelefoner
- Lydkort
Det er alt du behøver. Det er perfekt til alle, der gerne vil begynde at indspille og samtidig gerne vil have noget gear, som kan bruges i mange år.
Og her er hvorfor:
Det er det perfekte fundament til at bygge videre på senere, hvis du får lyst til at investere mere i takt med, at du bliver bedre.
Derudover kan du starte med det samme, med en minimal investering i både tid og penge.
1. Computer
Computeren er klart den dyreste investering, men heldigvis har langt de fleste allerede en i forvejen.
Så til at starte med, anbefaler jeg du bruger den, som du allerede har.
Pris: 0 kr.
2. DAW (Musik Program)
DAW er en forkortelse af Digital Audio Workstation. Man bruger en DAW til at optage sine sange.
Det er også det program, hvor du senere kan klippe, tilføje effekter som autotune, reverb, delay osv.
Der findes mange forskellige DAW’s. Jeg bruger selv Ableton, men andre lige så gode alternativer, kunne for eksempel være Logic, Pro Tools, FL Studio og Cakewalk. De koster alle sammen lidt forskelligt, men i sidste ende kan de det sammen.
Jeg vil anbefale at du starter med musikprogrammet Cakewalk.
Det er gratis!
Pris: 0 kr.
3. Mikrofon
Du har nok allerede regnet det ud. Du skal bruge en mikrofon til at indspille.
Det kan være meget svært at vælge, hvilken mikrofon man skal investere i, fordi udvalget er kæmpestort.
Men til at starte med, behøver du ikke at gå så meget ned i detaljerne, så længe du vælger en god all-around mikrofon.
Jeg vil anbefale RØDE NT1-A, netop fordi det er en god all-around mikrofon.
Derudover får du en pakke med, som blandt andet indeholder et popfilter og XLR-kabel som også er noget af det udstyr du skal bruge.
Pris: 1.239 kr
4. Popfilter og Kabler
Det hedder et pop filter fordi, det filtrerer pops og luft fra.
Prøv for eksempel at tag din hånd op foran din mund og sig bogstavet “P“. Der kan du mærke der kommer luft og det er det lufttryk som et pop filter fjerner. Jeg vil anbefale K&M 23956 Popkiller.
Derudover skal du også bruge et XLR Kabel (medfølger med overstående mikrofon) til at forbinde mikrofonen til lydkortet. Og netop lydkort er det næste punkt.
Pris: 138 kr
5. Lydkort
Lydkort, hvad skal jeg bruge det til?
Du skal bruge lydkortet til, at forbinde din mikrofon, guitar, bas osv til din computer.
Jeg vil anbefale Focusrite Scarlett Solo 3rd Gen, fordi det er et solidt lydkort med gode preamps og et intuitivt design. Det super nemt at sætte op og du vil kunne få glæde af det i mange år.
Pris: 777 kr.
6. Stativ
En mikrofon skal selvfølgelig sidde fast til noget.
Her er det vigtigste, at det er stabilt og nemt at have med at gøre. Ellers er der frit valg på alle hylder. Jeg vil anbefale K&M 210/2 Black.
Pris: 289
7. Hovedtelefoner
Du skal kunne høre noget!
I studiet bruger man hovedtelefoner til at høre sig selv og den musik man indspiller ind over.
Jeg vil faktisk anbefale dig, at du starter ud med dem du har i forvejen.
Hvis ikke du har nogle i forvejen, vil jeg anbefale Shure AKG K-72.
Pris: 277
Sådan – nu er du klar!
Nu er du faktisk klar til at komme i gang med at lave dine egne indspilninger hjemme hos dig selv.
Samlet pris:
- Computer: 0 kr.
- DAW (Musik program): 0 kr.
- Mikrofon: 1239 kr.
- Pop Filter: 138 kr.
- Lydkort: 777 kr.
- Stativ: 289 kr.
- Hovedtelefoner: 277 kr.
Total pris: 2720 kr. Inkl. Moms.
Hvis du har spørgsmål, så skriv da endelig til os via Email, Facebook eller Instagram. Jeg vender altid tilbage til dig inden for 24 timer og oftest endnu hurtigere!
Afslutningsvis
Jeg håber den overstående liste har hjulpet dig og gjort dig lidt klogere på, hvad du skal bruge for at lave dine egne indspilninger.
Hvis du har spørgsmål til listen eller har spørgsmål til din egen liste, så kontakter du mig bare via kontakformularen nedenunder. Jeg svarer altid inden for 24 timer og oftest endnu hurtigere.
Har du lyst til, at indspille i et professionelt lystudie, så tag et kig på denne side og se nærmere.