Hey!
Velkommen til holm studios
Har du en idé optaget på en memo, som skal produceres fra scratch, eller har du den største banger, som mangler et godt mix, eller måske noget helt tredje?
Så kunne jeg muligvis være den rette til at hjælpe dig.
Men hør lige her… I stedet for at jeg skal komme med den helt store salgspitch (alle siger alligevel det samme), har jeg lavet en lille playlist med et par udvalgte sange. Jeg har forsøgt at lave playlisten med det formål, at vise jeg kan lave lidt af hvert. Så tag et lyt, hvis du har lyst!
Når du arbejder sammen med mig, arbejdet vi som et team og jeg er vildt nysgerrig på at høre, hvad du har til mig. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste, for at få dig og din musik til at shine endnu mere.

Hvem er jeg?
Producer med base i Aarhus
Mit navn er Jesper Holm og jeg har produceret musik hver dag i sådan ca. 10 år. Jeg er signet hos Mantik Music Group som producer. Derfor arbejder jeg sammen med en masse dygtige sangskrivere og artister på daglig basis, hvilket har givet mig en masse erfaring som jeg kan bruge til, at få din musik blomstrer.
Foruden mit arbejde som producer i Mantik, er jeg A&R Manager og producer hos Capella Records, hvor jeg arbejder tæt sammen med en masse skønne artister. Udover produktion, indebærer mit arbejde at pushe nye udgivelser til radio, playlister og blogs, samt at udvikle de enkelte artister og deres lyd.
Jeg har mit lydstudie placeret i hjertet af Aarhus med kun to minutters gang fra Banegården. Studiet er lille, men der er alt hvad der skal bruges og så er det mega hyggeligt.
Jeg tilbyder dig
… lidt af hvert
Min styrke ligger i min alsidighed, da jeg producerer stort set alle genre. Min passion er at forvandle dine idéer til virkelighed. Det lyder lidt chessy, men det er sådan det er. Jeg elsker den proces der er i, at skabe noget unikt sammen og forvandle en idé til virkelighed.
Jeg tilbyder blandt andet:
- Et uformelt møde, hvor vi taler sammen om dit projekt
- At lave en produktion fra scratch, ud fra din demo
- Indspilning over dit eget beat/produktion
- Mixing af instrumental og vokal
Skriv til mig
Men jeg siger ikke ja til alt
Det handler jo om kvalitet og smag, men mest af alt om min egen jyske mavefornemmelse. Med andre ord, siger jeg ikke ja til hvad som helst. Jeg vil ikke hapse dine penge, hvis jeg ikke mener, at jeg er det rette match. Det skal føles rigtigt. Fordi hvis det gør det, så har vi potentiale til at skabe noget rigtig godt sammen.
Min fornemste opgave er, at forstå den artist jeg arbejder sammen med, fordi det giver grobund for, at jeg som producer kan udfører min opgave bedst muligt. Derfor starter jeg altid med at jeg lære dig og dit projekt at kende. Så gør mig den tjeneste, at send lidt information om dit projekt og tilføj gerne et link til en demo, som jeg kan lytte til.
Jeg svarer næsten altid inden for 24 timer, men oftest endnu hurtigere 👋

Det med småt
Kontakt Information
Telefon / mobilepay: 20775760
E-mail: Kontakt@holmstudios.dk
Adresse: Jægergårdsgade 154C, 1. th, 8000 Aarhus C
Bank: Djurslands Bank. Reg: 7329 Konto: 2138316
Cvr: 37788198
Pris?
Alle projekter er unikke og derfor har jeg ingen fast pris som gælder til alt. Skriv lidt om det du vil have lavet, så finder vi ud af det.
Hvordan kommer vi i gang?
Udfyld kontaktformularen.
Du er også meget velkommen til at ringe til mig på 20775760 eller sende mig en E-mail kontakt@holmstudios.dk
Hvilket musik program bruger du?
Ableton 11
Laver du undervisning?
Nej, men skriv til mig, hvis der er noget konkret du har brug for hjælp til, så vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Hvor mange år har du lavet musik?
+ 10 år
Må jeg komme en tur forbi studiet?
Ja, skriv til mig, så aftaler vi en dag, hvor du kan komme forbi, så tager vi en kop kaffe eller en sodavand.